|
Da pelsverk i de
fleste tilfeller er satt sammen av mindre skinn, har det vært av stor
betydning å fremstille en maskin som kunne innstilles til både de
kraftige og tynnere skinnsorter.
Som alle
tekniske hjelpemidler har også pelsmaskinen en lang utvikling bak seg. I år 1800
ble den første pelsmaskinen konstruert, men den
virkelig produktive maskinen ble først laget i det 20. århundre.
Mange
maskinfirmaer har brakt maskiner i handelen, f.eks. Pfaff -
Singer - Strobel -
Ritterhausen og Textima.
Prinsippet i alle er det samme, men form og
utstyr varierer liksom der stadig skjer forbedringer og lages hjelpemidler
for å rasjonalisere arbeidets gang med, f.eks. den såkalte stoppmotoren.
Den består av en
kontaktkalder som er tilsluttet den store fotpedal som er
"speederen", og syeren kan så ved hjelp av denne mekanismen stoppe
ved å bruke hælen, så nålen alltid står enten ute eller inne, og
derved spare håndbevegelsen til hjulet, som er bak.
Maskinstellet
med fotpedalene er den bærende del av maskinen. Oppå stellet har
vi maskinbordet, hvorpå selve maskinen sitter. Motoren som sitter på
stellet under maskinbordet, startes ved trykk på fotpedalene, som med
et kjede er forbundet til denne. Kjedet kan ved hjelp av leddene gjøres kortere eller
lengre etter syerens benlengde og sittestilling.
Den bagerste
transportleder er forbundet med maskinen og bevæger sig rundt når
motoren startes. Ved disse omdrejninger føres skindet gennem de to
transportledere. Den forreste transportleder er ved en bevægelig
armfæstet til den bagerste og kan ved et tryk på pedalen åbnes fra
denne, skindet sættes ind imellem, pedalen løsnes og skindet sidder
i spænd.
Griberen er en
meget vigtig del af maskinen, den mindste uregelmæssighed
frembringer en forkert stingdannelse, den må være nøjagtig
indstillet. Stinglængden reguleres ved hjælp af stingregulatoren,
der sidder til højre på maskinen.
Pelsmaskinen syr
kun med en tråd, der ved hjælp af griberen der danner et kædesting,
føres skiftevis igennem og over skindkanten der sidder i spænd
mellem transportèrskålene.
Da der er flere
fabrikater af pelsmaskiner er der også flere nåletyber, den
almindeligste er “System 459 R” med nåle nr. 12-24. F.eks. SCHMETZ
(firmanavn), size: 22;27, som i daglig tale er nr. 22. (Pelsmaskinens
pasning og pleje)
Nål og garn må
altid passe nøje sammen og altid passe til skindets beskaffenhed.
Stinglængden
og spændingen må reguleres ved hver ny skindart, tykt eller tyndt
læder.
|